Beretning fra Joy NVC Guest House i Auroville nær

Chennai i det sydlige Indien

v/ Kirsten Kristensen

 Jeg ankom ca. 24 timer før Cyklonen Thane lagde træer og huse ned. I nogle område er 90 % af træerne væltet, og enkelte steder er 85 % af husene - eller rettere bambushytterne - ødelagt.

Vi havde hørt i radioen at cyklonen var på vej og ville toppe ud på morgenen, så det var med bange anelser, jeg gik i seng. Jeg kunne ikke sove, det ruskede i hytten og udenfor lød høje brag, når et træ knækkede under presset. Regnen fossede ned, orkanen kastede regnen ind ad vinduerne, som kun er dækket af gitter med insektnet, så alt i rummet blev vådt, inklusiv sengen. Vi var ca. 20 gæster på stedet, og midt på natten så jeg andre søge over i køkkenet, som er en bygning i beton, og jeg sluttede mig til dem. Vi endte med at gå til den største hytte, hvor vi rykkede tæt sammen, så alle kunne ligge ned. Så jeg tilbragte resten af natten på samme briks som en ung mand, hvor vi fordrev tiden med at tale om livet og døden, og om vi var klar, hvis det skulle blive i nat vi skulle af sted. Begge mente vi, at det kunne være en god nat at dø, og snakken bredte sig ud til livets eksistentielle spørgsmål, indtil vi begge faldt i søvn til cyklonens hylen og bragene fra træerne, som væltede udenfor. Det tog hele næste dag før regn og vind stilnede af.

I hele Auroville var ingen døde eller kommet til skade. I resten af området var 35 døde. Flere havde oplevet ”lige ved og næsten” i form af træer, der væltede ned over hytte/seng, men landede i en vinkel, så der lige var en halv meter til den krop, der lå på sengen. Mirakuløst.

De største skader indtraf i det enorme oprydningsarbejde med at save sig vej gennem tusinder af væltede træer. Nu otte dage efter cyklonen er der stadig mange stier, som ikke er ryddet for træer. Der er stadig ingen el-forsyning og det vil sikkert tage 1-2 uger mere, inden ledningsnettet er repareret. Uden el er her heller ikke rindende vand og selvfølgelig heller intet internet. Jeg er nu i gang med at bruge mit uvaskede tøj for anden gang og stinker sikkert ligesom de fleste andre. Men mærker det ikke selv J

Auroville er et stort eksperiment i bæredygtighed inkl. sol-energi. Her er et stort fælles køkken drevet af solenergi, hvor der dagligt bespises over 400 mennesker, så alle, der arbejder med oprydning efter cyklonen eller ikke har vand derhjemme, kan spise her.

Onsdag den 11.1. rejser jeg sammen med en gruppe herfra til NVC Convention i Orissa. Hvor stor gruppen bliver, er uklart lige nu, da mange måske ikke kan forlade oprydningsarbejdet her i Auroville. Jeg håber at de alle bliver klar til rejsen og til at nyde at være på NVC Convention.

Oplevelsen her har også vækket minder fra orkanen i Danmark i 1999, hvor en længe på Rosenlund kollapsede. Jeg er taknemlig for de erfaringer, jeg har kunnet trække på, og jeg er en erfaring rigere i, hvordan fællesskaber klarer sig under udfordrende vilkår. Det opfylder i den grad mit behov for mening og tillid til os mennesker.

Se fotos fra Auroville: http://auroville.org/cyclone/pressrelease.html

Kirsten Kristensen