Kalender
Arrangementoplysninger
- Arrangement:
- Frigørelse - Spiritualitet i praksis
- Dato:
- 20.04.2013 - 23.04.2013
- Hvor:
- Rosenlund Kurser - Skovsgårde, Søndersø
- Kategori:
- Kurser
Beskrivelse
Frigørelse
Spiritualitet i praksis
Vi lever i en spændende tid, hvor bevidsthed, kærlighed og visdom i stadig højere grad bliver noget vi beskæftiger os med, og hvor vi søger at leve ud fra netop disse værdier.
Formålet med dette kursus er frigørelse og flow, gennem oplevelser og nye erfaringer i nutid. Kursusforløbet støtter den enkelte i at tage skridt mod at leve i større samklang med egne værdier, at udfolde mere af den iboende visdom og at komme nærmere sin kerne – komme hjem.
Målet er, at den enkelte oplever større livsglæde, mening, frihed og fællesskab.
For mange mennesker vækker det første møde med IVK et håb om endelig at kunne blive forstået, endelig at erhverve færdigheder, der kan skabe den harmoni og glæde, som vi altid har drømt om. Det næste er ofte en oplevelse af at IVK er nemt at forstå, men svært at gøre. De ord der kommer ud af munder lever ikke op til den bevidsthed vi er i kontakt med i os selv. Eller vi kan ikke mærke os selv, noget står i vejen.
Kurset er tilrettelagt ud fra ønsket om at arbejde med netop de personlige aspekter, som står i vejen for at kunne integrere og leve IVK fuldt ud.
Med inspiration fra Ikkevoldelig Kommunikation (IVK) - Girafsprog arbejder vi ud fra den energi i os, som behovsordene leder hen til.
Vi udvider vores kapacitet til at lytte til vores indre feedbacksystem i form af følelser, idet vi har færdigheder til at ”finde guldet” – det positive livsberigende budskab – bag enhver negativ, smertelig følelse.
Samtidig træner vi hjertemusklen, idet vi har færdigheder til at finde ”girafjuice” – den livsberigende næring – som ligger i enhver positiv, dejlig følelse i vores hverdag.
Vi vil udvikle en kærlig relation med vores ”indre ulve”, idet vi får færdigheder til at lytte til hjertet i den indre kritiske stemme. Denne færdighed kan senere overføres til, hvordan vi lytter til andre mennesker.
Vi vil arbejde med vores begrænsende overbevisninger, og via bevidsthed, erkendelse og kontakt med behov, åbne op for de livsberigende overbevisninger, som allerede ligger i os som kim, der nu kan spire frit og gro.
Med inspiration fra familieterapi arbejder vi med healing af det indre barn. At opfylde de behov i nutid, som var uopfyldte i datiden. At gøre en ny erfaring i nutid, som healer og erstatter den gamle erfaring. Dermed opblødes de uhensigtsmæssige mønstre, som vi dengang udviklede for at overleve, og forandring bliver mulig.
Overlevelsesstrategier kan afløses af livsstrategier.
I denne opblødning af gamle mønster spiller krop, berøring, leg, og menneskelig varme en helt central rolle, sammen med den forståelsesramme som ligger i IVK processen.
Med inspiration fra kropsterapi arbejder vi med sammenhængen mellem krop og sind. Via kroppen har hver enkelt af os adgang til uendelig visdom. I det omfang vi kan forbinde os med denne kilde, har vi hvert øjeblik mulighed for at handle i samklang med vores dybeste indre sandhed – det der er sandt for hver af os.
Vi træner kontakten med kroppen gennem fysiske øvelser, og gennem opmærksomhed og meditative øvelser, hvor IVK processen er omdrejningspunkt.
Faktisk handler det ikke om at lære mere nyt, men om at bruge det vi allerede ved.
Vejen frem går gennem væren og sansning i nuet. Vi vil arbejde med øvelser, der støtter at mærke sig selv, gennem en konkret erkendelse, som mærkes i kroppen. Når vores vision om fremtiden vibrerer sammen med kroppen i nutid, åbner vi for skabelse af det liv, der er vores.
Vejrtrækningen er kongevejen til at mærke nuet. Derfor er frigørelse af vejrtræningen helt central, og det er netop her, vi ofte møder forhindringer i form af uforløste smertelige oplevelser.
Healing af fortidens smerte bliver således et meningsfuldt skridt på vejen mod at bruge nuets kraft, mærke konkrete udtryk for kroppens visdom, lytte til hjertets impulser og overgive sig til det liv, der strømmer gennem os. At være helt tilstede i nuet, og dermed i livet. At nyde behovenes skønhed.
Kurset vil være oplevelsesorienteret, med et minimum af teoretisk input, og mest mulig praktisk træning, både i plenum, i mindre grupper og individuelt.
Den faste gruppe, som mødes over syv måneder, udgør en vigtig forudsætning for, at vi sammen skaber det varme, støttende fællesskab, som er grundlaget for reel healing og for at forandringer integreres og bliver varige.
Gruppen forventes at blive på ca. 8-12 deltagere, som tilbydes hjemmeopgaver mellem modulerne.
Praktiske oplysninger og tilmelding:
Tid: 3 moduler af 4 dages varighed, med start den 20. – 23. april 2013.
Efterfølgende moduler 8. – 11. august, og 14 – 17. november 2013
Vi mødes kl. 10 den første dag og slutter kl. 16 den sidste dag i hvert modul.
Sted: Rosenlund Kurser, Ralgyden 18, 5471 Søndersø.
Pris: Undervisningsgebyr 8.400 kr. for alle 3 moduler.
Ved tilmelding senest den 20. februar 2013 gives 400 kr. rabat.
Depositum 2.000 kr. som betales ved tilmelding.
Kost og logi 2.000 kr. pr. modul ved indkvartering på 2-4 sengsværelser med fælles bad. Enkeltværelse og dobbeltværelse med eget bad kan arrangeres mod ekstrabetaling.
Forudsætninger: Lyst til personlig udvikling gennem IVK-bevidsthed og appetit på forandring.
Kurset er åbent for deltagere, som tidligere har deltaget på IVK kurser med mig.
For andre sker optagelse efter interview, og det er en fordel at have mindst 2 dages træning i IVK.
Psykisk sundhed: Ved starten af kurset vil du blive bedt om at underskrive en erklæring om, at du er i stand
til at tage ansvar for dig selv, og at du ikke er i behandling med psykofarmaka.
Tilmelding og betaling: Send navn, adresse, tlf. nr. og e-mail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. og indbetal
depositum på konto 9860 – 0000225312.
Tilmeldingsfrist: Du støtter vores planlægning ved at tilmelde dig hurtigt, og ellers er sidste frist for
tilmelding den 20. marts 2013
Medbring: Tøj til at bevæge sig i, samt pen og papir.
Anbefalet litteratur: Det anbefales at læse Spiritualitet i praksis af Marshall B. Rosenberg.
Aflysning/framelding:
Hvis vi aflyser pga. for få deltagere, betales det indbetalte beløb tilbage.
Hvis du melder fra inden 20. februar tilbagebetales hele det indbetalte beløb.
Hvis du melder fra inden 20. marts tilbagebetales det indbetalte beløb fratrukket 1.000 kr.
Efter 20. marts tilbagebetales det indbetalte beløb kun, hvis du finder en anden betalende deltager, eller kurset har venteliste, og vi finder en betalende deltager på ventelisten.
Underviser: Kirsten Kristensen, Odense.
Kirsten er CNVC certificeret træner i IVK, familieterapeut fra Kempler Instituttet og seminarleder fra Familielaboratoriet. I sin uddannelse har hun været deltager og co-træner med Marshall Rosenberg i ca. 90 dage, deltaget i CNVC bestyrelsesmøder og NVC conventions med Marshall i ca. 20 dage, og deltaget i andre IVK træningsforløb i ca. 70 dage. Desuden har hun deltaget i spirituel træning med Leonard Jacobson, Richard Moss, Svend Trier mm.
Kirsten har 20 års erfaring som konsulent og familierådgiver. Hun underviser i IVK på 1-årige og 2-årige træningsforløb, samt familie sommerlejre både i Danmark og Tyskland. Hun holder kurser i mange andre lande
Hun arbejder i skoler og har lavet en film om, hvordan IVK kan bidrage til trivsel i skolen.
Hun har Rosenlund Forlag, som udgiver bøger om Ikkevoldelig Kommunikation.
Sted
- Sted:
- Rosenlund Kurser - Hjemmeside
- Gade:
- Ralgyden 18
- Postnummer:
- 5471
- By:
- Skovsgårde, Søndersø
- Region:
- Nordfyn
- Land:
-
Beskrivelse
Rosenlund er et nedlagt landbrug som er nænsomt ombygget til kursusejendom.
Omgivelserne er rolige og smukke med eng og skov som nærmeste nabo.
EventList powered by schlu.net









