Hvordan kan konflikter berige vores liv?

32 deltagere fra 5 lande gav hver deres bidrag til svaret, da LivKom inviterede til internationalt træf på Brenderup Højskole 31. maj – 4. juni.

Fra begyndelsen blev enhver konflikt budt velkommen. Tyrkerne var ikke tilfredse med maden og hvad de opfattede som den kulturelle énvejs-udveksling. Projektpartnerne var ikke enige om hvordan den samlede projektøkonomi skulle ordnes. Flere af de danske øvegruppedeltagere brød sig ikke om hvordan andre havde tacklet en netop overstået udfordring på. Nogle var kede af sig selv, andre forstod ikke sproget. Så der var dejligt meget materiale at arbejde med.

Konflikt er ikke det modsatte af fred. Den er det modsatte af ligegyldighed.

Det var min allerstørste læring i løbet af dagene. Citatet stammer fra Harrison Owen, der er ’far’ til mødeformatet Open Space Technology, som mødet blev holdt under.

Jeg har hidtil set konflikter som noget, der skulle ’løses’. Noget uønsket besvær, der skal overstås før vi kan komme videre. Heldigvis har IVK lært mig en brugbar tilgang, men stadig – en dyb vejrtrækning og et suk på vej ind til enhver konflikt. I løbet af dagenes mange samtaler og gruppeprocesser forstod jeg med ét, hvordan det ikke er uforståenhed og modstand, men derimod engagement, der er en forudsætning for konflikt. At ville noget, som der ikke umiddelbart er plads til. Med denne forståelse blev det pludselig en opdagelsesrejse med nysgerrighed som vigtigste redskab at gå ind i konflikterne – og det blev om ikke sjovt, så i hvert fald absolut oplysende og givende.

Find begejstringen gemt i konflikten

Vi fik ikke ’løst’ det hele. Det er stadig en udfordring at lave projekt med tyrkerne, der har så anderledes en kultur omkring bl.a. gensidighed og integritet i forhold til os nordeuropæere. Men vi kom til at forstå hinanden bedre – på trods af at vi ikke forstod hinanden s sprog. Økonomien fik vi en virksom aftale om – selvom ikke alle syntes den var optimal – det gav en anledning til at aftale, hvordan vi fremover griber koordinering af projekter an. Og øvegruppen – den blev drøftet med tilførsel af nye kræfter, og der blev udfoldet længsler og tårer, som jeg ikke kendte til. Der blev delt masser af engagement. Mig bekendt var der heller ikke noget, der blev ’løst’ her. Men jeg har ikke længere den samme brug for enighed og løsninger – ikke hvis det sker på bekostning af den begejstring, der er konfliktens drivkraft. Find den, og det er nemmere at finde fælles strategier. Hvis det ikke lykkes, så vil jeg hellere gå efter at give plads til mangfoldighed end at gennemtvinge enighed.

Af Pernille Plantener